Tilmeld foreningen

Hey Sister godt du kom herind!

Vi anbefaler dig, at du bruger den nødvendige tid på at læse alt igennem, så der ikke opstår misforståelser. Det anbefaler vi, fordi vi ønsker alle skal have en god oplevelse.

Læs:
1. Formål og Vision
2. Info om medlemskab, facebookgruppe og hjemmeside
3. Vedtægter
4. Betingelser
5. Indmeldelse
Læs Formål og Vision. Det er vigtigt at du læser det, for det repræsenterer Metal Sisters´ DNA og ambition.

Formål og Vision

1. At være et unikt og styrkende fællesskab for kvinder, der elsker Heavy Metal.Det gør vi ved at understøtte, og danne ramme for fysiske møder, nye relationer, fælles interesser og en hidtil underkendt powerfuld ”spirit”, som er fordomsfri og inkluderende.
2. At få flere kvinder til Heavy Metal koncerter, og andre arrangementer i miljøet. – Det gør vi ved at skabe tilhørsforhold, sammenhold og stolthed over at gå til koncert med andre Metal Sisters.
music
3. At skabe et miljø i miljøet, hvor ingen behøver at være alene.
4. At afdække hvad det er, kvinder mangler, eller har brug for i Heavy Metal miljøet, fx til koncerter, festivaler og spillesteder, og være med til at integrere det – i samarbejde med de relevante aktører.
5. At være en stærk spiller i forhold til at bryde de barrierer ned, som kommer til udtryk via fordomme og manglende erfaring med kvinder i Heavy Metal, inklusive udøvende musikere.
6. At skabe opmærksomhed og interesse for kvinder i Heavy Metal via events, kampagner, partnerskaber, musikarrangementer, artikler med mere.
7. At støtte og samarbejde med Heavy Metal bands, som støtter vores formål og vision. Vi er mange og kan fylde et spillested, vi kan dele materiale, vi kan afholde koncerter.
8. At skabe og formidle viden og data i samfundet om ovenstående områder, som aktuelt er underbelyste. – det gør vi ved undersøgelser, interview, indsamling af data, samarbejde med relevante aktører og medier.
music
9. Metal Sisters skal være en stærk og toneangivende stemme til gavn for kulturen, den sociale adfærd og for mange tusind Heavy Metal elskende mennesker.
Info om medlemskab og facebookgruppe

Hvad med facebookgruppen?:
Bare rolig den bliver vi ved med at være på – det fungerer godt og er dynamisk ift begivenheder og mødeaftaler osv. Da du blev medlem af facebookgruppen accepterede du vores fælles regler – hvis vi ændrer i dem, vil vi altid gøre opmærksom på det.

Hvorfor forening: Hvad betyder det for dig og fællesskabet at vi er en forening!?
Metal Sisters blev grundlagt som en Facebook gruppe i 2020. Herefter er fællesskabet vokset stødt og har vist sig at være en helt fantastisk unik gruppe af kvinder, som via fællesskabet støtter hinanden, deler viden og skaber relationer. Men der er for stor risiko ved kun at eksistere på Facebook, da alt kan blive lukket ned eller forsvinde.

Vi kan ikke søge midler eller indgå spændende samarbejder, når vi blot er en facebookgruppe. Ved at være en forening får vi større legitimitet og kan drive vores fællesskab fremad for at understøtte vores fælles passion for heavy metal. Vi bliver en seriøs spiller i Heavy metal miljøet, som der regnes med!
Ved at være en forening kan vi gå fra at bevæge fællesskabet fremad med gode intentioner uden penge – til at sætte penge bag vores formål og planer – og skabe flere fede oplevelser og fremdrift.

Foreningen Metal Sisters er en demokratisk forening, hvilket betyder, at foreningens højeste myndighed er Generalforsamlingen og at foreningen styres med baggrund i vedtægterne se link – det vil sige at du som medlem har indflydelse på, hvilke aktiviteter, vi skal lave, og hvad vi bruger vores penge på.

Så alt i alt står vi meget stærkere og mere demokratisk som en forening.

Hvad betyder det for dig, at vi er en forening?:

  1. Du skal tilmelde dig som medlem og du skal have et medlemsnummer

  2. Du får adgang til Metal Sisters website.

  3. Du kan stadig være i facebookgruppen – den fortsætter som den plejer.

  4. Metal-sisters.com hjemmeside bliver vores fundament, og kilde til viden – også udadtil, når vi skal søge midler og fonde til fællesskabet.

  5. Der vil på hjemmesiden være en åben del og en lukket del. Den åbne er for alle – f.eks. folk udefra, som er nysgerrige, eller støtter Metal Sisters. Den lukkede er kun for medlemmer af foreningen. Her kan vi dele de ting, som kun angår os selv, og som vi gerne vil beholde beskyttet.

  6. Som forening får vi en mere legitim identitet. Og vi har mulighed for at søge legater, fonde og mange andre muligheder for fællesskabet.

  7. Som forening kan vi samarbejde med andre aktører indenfor rock og metal verdenen.

  8. En forening er demokratisk og kan beslutte ting i fællesskab på generalforsamlingerne

  9. I foreningen har du mulighed for at have indflydelse på de ting vi laver og arbejder for, og du kan få en aktiv rolle.

  10. Du betaler et kontingent på min. 60 kr hvert halve år (man er altid velkommen til at betale mere, hvis man gerne vil støtte formålet) læs vikår og betingelser

Vedtægter: (Ja det er er tørt, men de skal være der)

Ny forening blev registreret 28.marts 2023
Metal Sisters
Hjemsted: Københavns Kommune
Adresse :
C/O TigerSport Copenhagen ApS
Vesterbrogade 29B
1620 Kbh V

Type: Almindelig

Vi er endnu ikke registreret for moms, men det bliver vi på sigt.
Ingen import eller eksport.
Vi registrerer foreningen som arbejdsgiver, i håbet om at den bliver det.
Lønnen udbetales som B-indkomst, honorar/engangsvederlag.
Lønnen udbetales løbende.
Mindst en af medarbejderne arbejder mere end 9 timer pr uge.
Dato for hvornår medarbejderne starter: Ikke fastsat. Indsættes når det er aktuelt.

Medlemskab:

Nye medlemmer skal godkendes af bestyrelsen.
Sisters over 18 år kan optages – når de har læst og accepteret de givne regler.
Indmeldelse og udmeldelse sker via hjemmesiden, www.metalsisters.dk
Generalforsamlingen afholdes en gang årligt inden udgangen af september.
Ved indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kræves at minimum 25 medlemmer opnår enighed om at indkalde. Indkaldelsen skal sendes sendes ud med dagsorden senest 14 dage før afholdelse.
Bestyrelsen er minimum på 2 personer og maximum på 8.
Valgperiode for bestyrelsesmedlemmer er 2 år.

Der skal ikke være suppleanter før vi er 4 bestyrelsesmedlemmer.Bestyrelsen vælger kasseren ved den stiftende generalforsamling. Er sket. Indkaldelse: Ét bestyrelsesmedlem kan indkalde til ekstraordinært bestyrelsesmøde.Regnskabsåret følger kalenderåret. Vi anvender ikke ekstern revisor, og der skal derfor være en kasserer. Foreningen kan tegnes af bestyrelsens formand og næstformand. Det kræver den samlede bestyrelses enighed hvis foreningen skal optage et lån. Ved vedtægtsændring skal der være simpelt flertal blandt bestyrelsesmedlemmerne, Forslag om opløsning kan ske ved flertal blandt fremmødte på generalforsamlingen.Det kræver 2/3 af fremmødtes stemmer før en opløsning kan vedtages.

Den stiftende bestyrelse består af 2 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsesmedlem 1. Formand: Anastine (Stine) Munch
Bestyrelsesmedlem 2. Næstformand: Nanette Madsen
Kasser: Nanette Madsen og Anastine Munch
NB: Vi bruger ikke titlerne Formand og Næstformand –  vi er ligestillede ansvarlige ledere af foreningen.

Betingelser

Når du melder dig ind i foreningen Metal Sisters (MS) accepterer du følgende:

  1. Jeg identificerer mig som kvinde, sister eller nonbinær sibling.
  2. Jeg er over 18 år
  3. Jeg har en passion for Heavy Metal
  4. Jeg holder god tone og god Sister-stil i min kommunikation og adfærd
  5. Jeg accepterer Formål og Vision
  6. Jeg accepterer foreningens rammer og vilkår
  7. Jeg har tillid til at den valgte bestyrelse arbejder for gruppens bedste og tager ansvar for at passe på den unikke ånd det hele er skabt af.
  8. Jeg har tillid til, at når bestyrelsen eller andre ansvarlige udtaler sig og fortæller om MS udadtil, så er det altid med et formål som støtter eller styrker MS.

Eksklusion (det skrappe)

Medlemmer kan ekskluderes fra Metal Sisters, hvis medlemmet gentagne gange
overtræder betingelser og adfærdsreglerne eller agerer groft illoyalt overfor Metal Sisters.
F.eks. ved:
● at misbruge logo eller navn, Metal Sisters
● at fiske medlemmer til eget / ikke godkendt formål
● at dele data fra vores undersøgelser, uden at det er aftalt
● at dele indhold skabt i Metal Sisters regi, til brug for konkurrerende formål
● at anvende indhold skabt i Metal Sisters regi i privat eller kommerciel sammenhæng,uden at det er aftalt.

Beslutning om eksklusion træffes af bestyrelsen. Bestyrelsens afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for generalforsamlingen.

Tilmelding: