Katapult

Fællesskabet vokser og kvinder begynder i højere grad, at tilvælge hinanden og opsøge glæden ved at mødes. Nanette er initiativtager til sociale arrangementer som fx “SåDerMøde” på Zeppelin Rock Bar, som bliver en fast tradition i de efterfølgende år. I juli 2022 runder Metal Sisters facebookgruppen 500 medlemmer og i efteråret 2022 træder Stine Munch til:

“Jeg gik ind i arbejdet med Metal Sisters, fordi jeg så et fantastisk potentiale. Min vision for arbejdet var denne: Det her er for vigtigt til kun at være en facebookgruppe, der skal administreres. METAL SISTERS skal stå som en bevægelse med tyngde, gennemslagskraft og fremtid – det her er helt unikt og derfor er der et ansvar for at vise, at vi kan alt det, vi vil, hvis vi understøtter ånden og sammenhængskraften mellem alle disse fantastiske sisters. Nanette havde en klar idé om, hvordan fundamentet skulle bygges, og jeg havde nogle klare visioner for, hvordan det kunne udvikles. Så vi alignede vores visioner og kompetencer, og gik i gang”

Nanette og Stine begynder en katapult af et samarbejde …

 Arbejdet tager sit udgangspunkt i selve grundessensen af fællesskabet. Over flere måneder arbejdes der systematisk med at forstå og formulere gruppens DNA – værdier, adfærd og det, der binder medlemmerne sammen. Målet er at skabe et solidt og autentisk fundament, der er tro mod fællesskabets ånd og kan bære udviklingen videre. Dette arbejde markerer begyndelsen på METAL SISTERS som en
bevidst formet bevægelse – med retning, identitet og et stærkt fælles afsæt.  
“Vi beskriver DNA´et – det er vores grundessens.
Vi sætter ord på identiteten og styrker den. Vi bliver fortrolige med de længsler, behov og fælles erfaringer, der skaber samhørigheden.


Nanette udvikler den første hjemmeside og med et ønske om at give fællesskabet dets eget digitale hjemsted og udtryk. Stine indleder arbejdet med undersøgelser og data med et ønske om at skabe et vidensgrundlag, der på sigt kan styrke både fællesskabet og forståelsen af kvinder i metalmiljøet.
– alt dette sideløbende med at flere og flere sisters joiner fællesskabet og bidrager og styrker, og åbner op og deler og forbinder sig med hinanden.